Galeasen Anna Møller | Foto: Danmarks Nationalmuseum

Danmarks Nationalmuseums restaurering af galeasen Anna Møller

Foto: Danmarks Nationalmuseum
Attraktioner
Museer
Følg med når Danmarks Nationalmuseum restaurerer den mere end 100 år gamle galease Anna Møller i Holbæk havn.
Adresse

Kanalstræde 17

4300 Holbæk

Kontakt

E-mail:arrangement@natmus.dk

Telefon:41 20 64 11

Website

natmus.dk

Holbæk havn er et samlingssted for historiske træskibe. Derfor har Danmarks Nationalmuseum valgt denne havn, som stedet, hvor de restaurerer galeasen Anna Møller, der blev bygget i 1906 i Randers.

Oplev restaureringen af et gammelt træskib på Holbæk havn

Danmarks Nationalmuseum er i fuld gang med at restaurerer den historiske galease Anna Møller på Holbæk havn. Det sker for enden af kanalstræde i Holbæk i den yderste blå hal, lige ved Holbæk bystrand.

Du kan selv følge med i restaureringen alle hverdage mellem kl. 08.30 og 14.30. Der kan dog forekomme lukkeperioder, som vil blive meddelt på Facebooksiden: Nationalmuseets fartøjssamling.

Galeasen Anna Møller

Da den kæmpemæssige galease stod færdigbygget i Randers i 1906 hed det oprindeligt Esther. En galease er et tomastet sejlskib, hvor den forreste mast, stormasten, er lidt højere end den bagerste, mesanmasten.

Træskibet blev først anvendt til at fragte tømmer, og senere brugt til udlægning af kabler for Post- og Telegrafvæsenet.

I 1922 blev der tilføjet en maskine i skibet, så hun kunne sejle hurtigere. Herefter blev Esther et fragtskib, der sejlede kul, cement, briketter og stensalt mm. Efter mange år endte hun som stenfisker, dvs. et skib, der opfiskede større sten og sejlede dem derhen, hvor de skulle bruges.

Igennem årene har galeasen skiftet ejer mange gange, bl.a. A. P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond, der ville bevare skibet som museumsskib. Først i 1976, efter en omfattende restaurering, blev Esther overdraget til Nationalmuseet, og omdøbt til Anna Møller, efter skibsrederens farmor, fordi et andet skib havde navnet Esther.

Anna Møller i Nyhavn, København

Nationalmuseet restaurerede galeasen til sin originale stand. Sammen med to andre træskibe indtog Anna Møller Nyhavn, hvilket var med til at gøre det til en træskibshavn, der er en af Københavns største attraktioner. Hver sommer blev Anna Møller sejlet af et frivilligt skibslaug, indtil hun igen skulle restaureres i Holbæk havn.

 

Adresse

Kanalstræde 17

4300 Holbæk

Facilities

Historisk museum

Søfartsmuseum

Sidst opdateret af
VisitHolbæk