Færgen mellem øen Orø og Hammer Bakke | Østre Færger | En del af Fjordstien

Cykelturen Isefjorden Rundt med De 4 Færger

Aktiviteter
Turforslag
Ta' Isefjorden rundt på cykel, i bil, på motorcykel eller på gåben.
Adresse

Ahlgade 1C

4300 Holbæk

Kontakt

E-mail:info@visitholbaek.dk

Telefon:59 43 11 31

Hop på cyklen, ind i bilen, op på motocyklen/knallerten eller tag vandreskoene på og oplev al det bedste ved fjordlandet, her i Holbæk, Odsherred, Frederikssund, Roskilde og Lejre. Ved at følge Fjordstien skiltene kommer du hele vejen rundt om Isefjorden og oplever en naturskøn cykelrute med varierende natur, der forbindes af fire færger, så du kan opleve fjorden både fra vand- og landsiden. Følg den ca. 130 km lange fjordsti er en dejlig sommertur med vennerne eller familien.

Næppe noget sted i Danmark findes en smukkere og mere afvekslende natur end i Fjordlandet med kilometerlange sandstrande, skove samt landskaber med herregårde og kirker, landsbyer og købstæder med gallerier samt seværdigheder og attraktioner.

 

Find inspiration til cykelturen med De 4 Færger

På turen rundt om Isefjorden er der en masse spændende attraktioner, som er værd at besøge. Tag f.eks. en pause hos en af de mange gallerier i Holbæk, få energi til turen og spis i en af de lokale restauranter i Holbæk eller på halvøen Tuse Næs. Hvis I har mod på det kan I også tage en lille vandretur gennem istidslandskabet ved at følge en vandretur på Tuse Næs. Hvis I elsker outdoor aktiviteter og fjordlivet, så er der mange sjove maritime oplevelser, herunder kajak, SUP-boarding, kano sejlads, strande og flere forskellige sejlture ude på fjorden. Midt på Isefjorden finder du øen Orø, hvor du virkelig kan opleve livet ved fjorden. Tag på stranden, bliv inspireret i et lokalt galleri, eller besøg et bryghus.

Du er også altid velkommen til at hente brochure hos en af turistbureauerne omkring Isefjorden, for eksempel hos VisitHolbæk, Ahlgade 1C, 4300 Holbæk.

 

Overnatning på cykelturen Isefjorden Rundt

Uanset om du tager turen på en eller flere dage, så er det en hyggelig del af turen at opleve de lokale havnebyer på ruten. Find, for eksempel, overnatning i Holbæk, der især kendetegnes ved sin historiske træskibshavn eller få en anderledes kunstoplevelse, ved finde de mange gavlmalerier i Holbæk.

 

De 4 Færger Priser og Afgangstider

Cykelturen Fjordstien forbindes af de 4 færger: Rørvig-Hundested færgen, Kulhuse-Sølager færgen, Hammerbakke-Orø færgen og Orø-Holbæk færgen.

Det nemmeste er at købe billetterne ombord på den første færge på jeres tur - bare spørg efter "4 færger billetter". Køb en billet per person samt en billet per køretøj. For eksempel: To voksne på cykel: 2x voksen billetter og 2x cykelbilletter, dvs. 2x90 + 2x20 kr. = 220 kr.-

Én "4 færger billet" giver én tur på hver færge i vilkårlig rækkefølge. Alle fire færgeture skal ikke tages på samme dag.

Billetter til De 4 Færger kan også købes på disse turistbureauer: VisitNordsjælland i Hundested, VisitOdsherred i Nykøbing Sjælland og VisitFrederikssund. 

 

Gyldighed: billetter er gyldige fra den 01-04-2019 til og med den 29-09-2019.

Refundering: Billetterne kan ikke refunderes.

Pladsbestilling: Det er ikke nødvendigt at bestille plads.

Færger, der er ude af drift: Oplyses på Facebook De 4 Færger.

Afgangstider: Fra Holbæk til Orø, (ca. 25 min. sejlads), fra Orø til Hammer Bakke, (ca. 6 min.), fra Kulhuse til Sølager, (ca. 10 min.), fra Hundested til Rørvig, (ca. 30 min.).

Priser:

  • Voksen: 90kr.-
  • Barn (4-12 år): 45 kr.-
  • Cykel: 20 kr.-
  • Motorcykel/Knallert: 120 kr.-
  • Bil: 185 kr.- 

Kort over cykelruten Isefjorden Rundt

Download et kort over Fjordstien eller find et cykelkort over Fjordstien i app'en Bikemap

Klik her for at downloade et cykelkort for Fjordstien eller følg denne guideline til at finde kortet med app'en Bikemap: 

1. Download den gratis app “Bikemap - Map for Cykling”.
2. Vælg “Allow Bikemap to access your location”.
3. Login med Facebook, Google eller opret dig selv som bruger. Vælg “Agree”.
4. Vælg “Where to?”: Skriv “Holbæk, Denmark” og klik på lokationen med samme navn.
5. Vælg “De 4 Færger” (det burde være det første resultat).
6. Klik "Navigate". 

Køb kort over cykelruten Fjordstien 

Fysiske kort over Fjordstien kan købes hos Bog & Idé i Holbæk, VisitRoskilde eller hos VisitOdsherred. 

Andre kort over Fjordstien

 

Har du spørgsmål?

Vedrørende diverse spørgsmål om Isefjorden Rundt samt billetter for grupper, kontakt VisitHolbæk.

Tlf: +45 59 43 11 31
Email: info@visitholbaek.dk

Adresse

Ahlgade 1C

4300 Holbæk

Åbningstider

01 Apr 19 / 29 Sep 19

Mon, Tue, Wed, Thu, Fri, Sat, Sun

Relaterede produkter

Updated by: