Turister på bovspydet på Galeasen Hjalm

Aktiviteter for børn in Holbæk

Foto: VisitHolbæk

Hvad kan man lave i Holbæk med børn? Der er masser af oplevelser for de yngste ved fjordens kyster, i Vestsjælland. Her er idéer til aktiviteter for børn i alle aldre. I Orøstrand Dyrepark kan de helt små opleve en masse dyr, og i Go-Monkey klatreparken kan de lidt større svinge sig rundt.

Action og naturoplevelser for børn

Få børnene væk fra skærmene og ud i naturen. Langs med fjordens kyst er der en masse strande, og det bakkede Vestsjællandske landskab gemmer på en masse sjove naturoplevelser for børn i alle aldre. Besøg Orøstrand Dyrepark med mere end 400 dyr. I GoMonkey Klatreparken kan I prøve 5 klatrebaner i forskellige sværhedsgrader. Prøv kræfter med gokart kørsel i Holbæk Gokart Land. Elsker I cykelture, så tag på en af de smukkeste cykelture på Sjælland: Isefjorden rundt med de 4 færger.

Her er vores bud på de bedste oplevelser for børn i naturen.

Bliv klogere på Danmarkshistorien

Man kan sagtens have det sjovt og samtidig lære noget – især i Holbæk. Her kan du blive klogere på Danmarkshistorien: På Holbæk Museum kan I være arkæologer for en dag og blive dykke ned i Vestsjællands historie med De Vestindiske Øer. I de såkaldte Sjællandske Alper ligger en gammel forskerby for 60’erne med stjerneobservatoriet Brorfelde. Andelsbevægelsens tid vækkes til live i Andelslandsbyen Nyvang, hvor hele familien kan opleve livet i 1940’erne på egen krop.