Fortællingen om Fjordlandet

Fjordlandet er fællesskab og fjordliv. Det er landet, hvor du er langt væk på ingen tid. Et unikt åndehul og et hjemsted for fælles oplevelser.
Onsdag, november 22, 2017

Landet, der er langt væk på ingen tid.

Fjordlandet er fortællingen om landskabet, kulturen og livet omkring Danmarks smukke fjorde, Isefjorden og Roskilde Fjord. Det er et strategisk samarbejde mellem turistorganisationerne og kommunerne i Roskilde, Frederikssund, Lejre og Holbæk. Sammen vil vi sprede fortællingen om Fjordlandet, så flere turister kan opleve fjordlivet og kulturhistorien ved fjordene. Dette er fortællingen, som vores kommende Projektleder for Fjordlandet skal videreudvikle og styrke. 

 

Fortællingen om Fjordlandet

Fjordlandet er landet, der er langt væk på ingen tid. Det er fællesskab, fjordliv, frihed, landskab og kulturhistorie. I Fjordlandet finder du to to af Danmarks smukkeste fjorde, Isefjorden - herunder Lammefjorden og Holbæk Fjord - og Roskilde Fjord. Et landskab med enestående naturoplevelser og fascinerende kulturhistorie.

Fjordlandskabet tager dig op på høje, bølgede bakker og langs afvekslende kystlinjer. Her vil du opleve smuk natur, som over tid, har taget sin nuværende form, under påvirkning af vand, vind, dødis og mennesker. Oplev den absolut bedste udsigt til Fjordlandet fra vandet, hvad enten du drager ud i det blå i waders, våddragt, kajak eller ombord på én af de fire færger, der forbinder landskabet. Over alt i Fjordlandet vil du opleve fjordlivet og mærke fællesskabet i hyggelige, små havne, kulturrige byer og henrivende landsbyer.  

 

Fjordlandet er fjordliv og frihed

Fjordlandet er et unikt åndehul. Her kommer du langt væk på ingen tid. Det er et naturligt hjemsted for leg og frihed ude i og omkring fjordene. I Fjordlandet vækkes passioner til live og bliver den drivende kraft og kilden til inspiration for kunstnere i alle former og størrelser. Fjordenes flade, trykke vang, fiskenes helårige tilstedeværelse. Et paradiset for vandsport. Det er landet, hvor historiske færgeforbindelser binder mennesker og byer sammen i en sløjfe af tradition, liv og frihed. Frihed til at nyde fjordlivet, til at samles omkring traditioner og passioener.

 

Fjordlandet er fællesskab

I Fjordlandet er der tid til hinanden, tid til nærvær og fællesskab. Det er her, frivilligheden dyrkes, nye økologiske fællesskaber blomstrer, hvor begivenheder og festivaler skaber fælles oplevelser og minder, og hvor det bindende led er personlige relationer, lokal samarbejde og stolthed. I Fjordlandet er fællesskab frivillige ildsjæle, der skaber oplevelser, hygge ude i naturen, græs på knæene og vand på tæerne, og samvær ved årets store events og festivaler.

 

Fjordlandet er landskab og kulturhistorie

Fjordlandet er istidens bakkede landskaber og unikke historiske fortællinger. Det er en yndig urtehave med unikke fødevarer. Ud fra dette landskab har kulturen spiret og taget form. Lige fra det fredede mørke i Brorfelde til æggebakketopografien i Lejre. Fra Andelslandsbyen Nyvangs oplevelsescenter og nationalparkernes fortællinger til vikingetogter og domkirkens majestætiske stolthed.

Bliv projektleder for Fjordlandet.

Del denne side

Bliv Projektleder for Fjordlandet

VisitHolbæk skal være en del af noget større: Fjordlandet. Et strategisk samarbejde, der skal tiltrække flere turister til hele Fjordlandet, herunder Lejre, Holbæk, Frederikssund og Roskilde.

Følg VisitHolbæk på Instagram