Ridning på Tuse Næs | Foto: Susanne Dannerhøj Hansen

Ridning

Foto: Susanne Dannerhøj Hansen

Tag på ridetur i de vestsjællandske skove ved Isefjordens kyst. Både dig og din firbenede ven vil elske en tur i en vestsjællandsk skov, hvor I mange gange kan være heldige at have det hele for jer selv. Find ro og tid til hinanden på nogle af de smukkeste rideture på Sjælland.

Ridning i Bognæs Skov, Tuse Næs

På halvøen Tuse Næs, lige ud til Isefjord, ligger Bognæs skov, hvor der må rides på alle stier og veje. Husk dog, at tage hensyn til de gående. Bognæs skov er en smuk naturperle med udsigt til fjorden, strande, køer der græsser og smukke blomster.

Ridning i Mosemark Skov, Tuse Næs

I Mosemark Skov er der markeret en ridesti på ca. 3 ½ km. Mosemark skov er en anderledes skov. Her står træerne med stor afstand til hinanden, fordi det er en frøskov, hvorfra der med tiden skal høstes frø til andre skove. Med tiden vil skoven producere 20-25 forskellige træ- og buskarter. På turen vil du også opleve smukke udsigter over Tuse Næs og Holbæk Fjord.

Ridning på Holbæk Fælled

Smukke græssletter, vandhuller og små skove. Det er blot nogle af de oplevelser, der venter dig på en ridetur på Holbæk Fælled. Alle må ride på Holbæk Fælled langs de røde markerede stier. Bemærk, at der altid skal rides vedsiden af de etablerede stier. Download kortet nedenfor for at se, hvor du må ride.

Ridning i Dragerup Skov

Dragerup Skov er en privat skov, der ligger lige ud til Isefjord. Bemærk, at du skal bruge et ridekort for at ride i skove, som ved at kontakte Humleore Skovdistrikt. Med kortet er ridning tilladt på bilfaste veje. Det anbefales at ride i vejens midterrabat eller i græsrabatten. Skoven bliver nogle gange lukket i forbindelse med større jagter.  

Ridning i Løveborg Skov

Løveborg Skov er en privat skov. Derfor skal man have et ridekort for at få lov til at ride i skoven. Den smukke røde borg, Løvenborg, er omgivet af 550 ha skov og en smuk have. Skoven er meget varierende med mange forskellige træer, heriblandt bøg, eg, løvtræ, nåletræ og juletræer.

Skove i Holbæk og omegn