Træskibe på Holbæk havn | Foto: Børge Pedersen

Maritime oplevelser på Holbæk havn

Foto: Børge Pedersen

Gå i fodsporene af Danmarks maritime arv. I Holbæk bliver du klogere på Danmarks maritime arv. Langs med kajerne står det ene smukke og historiske træskib efter det andet. En bakkegryde henviser til livet på havnen for mange år siden og sejltur på skibene gør det levende.

Træskibe på Holbæk havn

Tag hen til Holbæk havn og oplev historiske, tomastede fragtskibe, fiskekuttere med master og sejl, og en masse andre skibe. Havnen er hjem til omkring 20 træskibe. Det er den første havn i Danmark, der indførte en frihavnsordning for gamle, bevaringsværdige træskibe.

Der er skilte på havnen, hvor du kan læse om skibene og høre en podcast om livet på havnen i gamle dage.

Restaureringen af Anna Møller

Lige nu er Danmarks Nationalmuseum i fuld gang med at restaurerer den 110 år gamle galease Anna Møller på Holbæk havn. Kom inden for og følg med i restaureringen, alle hverdage kl. 10-14.

Barkegryderne på Holbæk havn 

På havnen vil du måske bemærke en høj firkantet, hvid, skorsten. Det er en traditionel barkegryde, der for mere end 100 år siden blev brugt til at imprægnere sejl og fiskenet af naturmaterialer, for at det ikke rådnede for hurtigt.

Beddinger på Holbæk Havn

Hvert år skal skibene på bedding, dvs. tages op på land, for at de kan renses og repareres. Holbæk havn har to beddinger, og den ene kan tage skibe op til 120 tons. Hver gang du besøger havnen, kan du derfor være heldig at opleve den fulde størrelse af et eller flere af skibene, hvis de er på bedding.

Sejlture på Isefjord med skibet Emma

Hver sommer har du mulighed for at komme med på sejlture og fisketure på fiskekutteren Emma, en a de bevaringsværdige træskibe på Holbæk havn. I efterårsferien er der også fisketure for børn, hvor børn kan lære at fiske.

Sejlture på galeasen Hjalm

Hvis du har mod på det, så kan du komme med på en helt unik sejltur på den 100 år gamle galease Hjalm, det sejler flere forskellige ture i løbet af året – nogle gange med overnatning på skibet.

Kystliv Holbæk

I 2019 åbnede Holbæk Kyslivscenter, der skal hjælpe med at formidle Danmark maritime arv. Her vil man kunne blive klogere på hvordan man bygger historiske træskibe. Centret er pt. kun åbent til større grupper. Kontakt kystlivscentret for at få arrangeret en rundvisning. Tlf. 6127 0065 eller 2279 5833.