Hestebedgård Museum

Gammel slægtsgård, beliggende I den mere end 1000 år gamle landsby, Bybjerg, i et stræde med mange gamle huse.

Kjeld Larsen skænkede gården til foreningen ”Hestebedgårds Venner” 2008 og her har foreningen de sidste 2 år indrettet mindestuer, museum samt et udstillingslokale i den gamle kostald.

Det gamle gårdmiljø er søgt bevaret med de gamle bindingsværksbygninger, den pigstensbelagte gårdsplads og den gamle landbohave med de mange gamle vækster.

Stuehuset fra 1849 danner rammen om mindestuerne med interiør overvejende fra 1800-tallet til 1ste halvdel af 1900-tallet, og en stor arkivaliesamling der vidner om familiens enestående samlerinteresse, interesse for Orøs historie og interesse for at bevare denne viden og gøre den tilgængelig for eftertiden.

I den gamle kostald er indrettet udstillingslokale med skiftende udstillinger, i samarbejde med Orø Museum og foreningens medlemmer.

Haven er velegnet til ophold af kortere varighed

Samlingens emne:
Mindestue for gårdens tidligere ejer, Kjeld Larsen, samt dennes fader og moder, Henrik og Olivia Larsen, lokalhistorie, landbrugshistorie.

I kostaldens udstillingslokale vises vekslende udstillinger, overvejende lokalhistoriske.

Udklipssamlinger, dagbøger, foto, postkort, julekort.

Del denne side

Opdateret af:

VisitHolbæk info@visitholbaek.dk
 

Kontakt

Adresse

Kattekærstrædet 10
4300 Holbæk

Telefon

+45 59 47 02 25

Fakta

  • Faciliteter

    • Museet rummer levendegørelse
    • Medbragt mad er tilladt

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 11.801239
Latitude : 55.769188