Holbæk Turistbrochuren 2017

Find inspiration til events, seværdigheder, restauranter og meget mere i Holbæk Turistbrochuren 2017. Så ses vi forhåbentlig snart i vores dejlige by!

Planlæg din næste ferie i Holbæk og find ud af, hvad denne skønne by - Nordvestsjællands største - har at byde på. Download Holbæk Turistbrochuren 2017 og gå på opdagelse i all top attraktionerne, find de bedste restauranter, bliv up-to-date med årets største events og meget mere. Der er en hel masse, som vi elsker ved Holbæk og det vil vi gerne dele med dig. 

Havnen! Hvem kan stå for den? Mødet mellem nyt og gammelt – akkompagneret af duften af tjære og træbådenes sagte trækken i tovværket?

Stranden! Hvor ikke mindst byens unge mødes om sommeren for at slikke sol, hygge, grine og måske lade op til en bytur om aftenen?

Ahlgade! – og alle de tilstødende gader med deres mange aktiviteter, skønne caféer, spændende butikker og lækre restauranter og natklubber.

Strandparken! Med den smukke udsigt, den store legeplads, den gamle mølle og det dejlige Hotel Strandparken.

... Og så har vi ikke engang nævnt alle de fantastiske oplevelser, der ligger og venter udenfor byen, i omegnen, hvor gårdbutikker, kunsthåndværkere, spisesteder, naturoplevelser og aktiviteter for hele familien findes i tusindtal.

Del denne side