Tag på shoppingtur og besøg caféerne i Holbæk

Caféliv og shopping i Holbæk

Shopping og caféliv på Ahlgade, en skøn blanding af hyggelig landsby og moderne købstad.

I centrum af Holbæk kan du finde en lang række butikker og caféer, især på provinsens bredeste hovedgade, nemlig Ahlgade, der bugter sig ned gennem byens centrum. Bymidten er fuld af hyggelige gader med liv og en glad summen fra de mange caféer og restauranter.

 

Hvis du gerne vil shoppe i Holbæk, så er Ahlgade et oplagt sted at tage hen. Hér finder du en stribe af spændende butikker – både de store kædeforretninger og de små specialforretninger. Men du finder også en masse spændende steder i de omkringliggende gader. Prøv at gå en tur op igennem Nygade, Holbæks lille gågade, som bl.a. har et lokalt bryghus, eller tag hen til Smedelundsgade, hvor der især er mange specialbutikker med f.eks. fødevarespecialiteter fra forskellige lande. På alle Ahlgades sidegader finder du faktisk unika butikker med alt fra kunsthåndværk til boliginterieur!

 

Cafélivet i Holbæk og omegnen

På byens større gader finder du også en masse caféer og restauranter, ofte med mulighed for udendørs servering det meste af året. Klik her for en liste over alle restauranter og caféer i Holbæk og omegnen.

 

Begivenheder i bymidten

I løbet af året arrangeres der desuden en lang række begivenheder, aktiviteter, fremvisninger, gadesalg og meget mere på Ahlgade og de omkringliggende gader. Få overblikket over de kommende begivenheder for 2017.

 

Holbæk Gavekortet

Giv en gave til shopping og oplevelser i hele Holbæk Kommune. HolbækGavekortet kan bruges i mere end 150 butikker i Holbæk, men den kan også bruges til at købe oplevelser i VisitHolbæk turistbutikken, Ahlgade 1C, 4300 Holbæk. Giv f.eks. billetter til de 4 færger eller andre oplevelser. Læs mere om HolbækGavekortet eller se den fulde liste over butikker i Holbæk, som er med i HolbækGavekortet.

 

Gårdbutikker i Holbæk og omegnen

I Holbæk og de omkringliggende områder finder du også en masse små, hyggelige gårdbutikker, som alle sælger en masse spændende ting, som f.eks. friske råvarer, økologiske varer, unikke krukker og meget andet. 

Her har vi samlet en liste over alle gårdbutikkerne i Holbæk kommune

Del denne side

Shopping i Holbæk | Gavekort | Vestsjælland

HolbækGavekortet

Glæd én du holder af med et HolbækGavekort. Det kan bruges som betaling et hav af steder i Holbæk Kommune.