Men kan også fiske...For fulde sejl på Isefjorden

Til Vands

I Holbæk er der mange muligheder for at komme »til vands«. Oven i købet på flere måder.
Man kan naturligvis drage gennem Isefjorden i egen sejl- eller motorbåd helt ned til dens udspring ved Holbæk by, og her kan man lægge til i 4 meget forskellige havne og opleve det gode, lokale liv.
Man kan også drage på fisketur med turbåde eller nyde kysterne med egen fiskestang på Orø eller ved andre mulige fiskepladser langs Isefjorden. Husk at rekvirere lovpligtigt fisketegn på Holbæk Turistbureau.

Vil man til store, hvide strande, kan man drage op mod Odsherred, men der er også mulighed for at bade fra en lille, dejlig »blå flag« strand på Orø samt fra den helt nyanlagte strand i Holbæks nye Havn midt i Holbæk by.
Der er også mulighed for at bade fra Søbadet Venedig, som er Holbæks »blå flag station« eller tage til Ugerløse Friluftsbad. Så Holbæk er et godt sted at dyrke interesser »til vands«.

Vi er også klar til at informere om mulighederne for at dyrke vandskisport, surfing samt kajakroning.
Så kontakt Holbæk Turistbureau for yderligere information.

Holbæk Turistbureau • Jernbaneplads 3 • 4300 Holbæk • 5943 1131 • ht@vestnet.dk    
Site implementation by Ratatosk